Louise Uma Landgraf er blot 14 år gammel, og naturligvis fortsat amatør, men hun kan nu skrive vinder af en professionel golfturnering på sit CV.

LETAS turneringen Terre Blanche Open var plaget af vanskelige vejrforhold med voldsom blæst, og turneringen måtte skæres ned fra 54 til 36 huller. Men det var ikke helt nok til at finde en vinder, for Landgraf sluttede side om side med sin landskvinde Charlotte Liautier og hollandske Pasquale Coffa, som længe havde lignet en sikker vinder, men kom i problemer på bag9 og faktisk skulle bruge en birdie på sidste hul at komme med i omspillet.

I omspillet var den purunge franske teenager bedst, og så måtte Liautier og Coffa lade sig nøje med dele pengene for første- og andenpladsen mellem sig.

Bedste dansker blev Cecilie Finne-Ipsen på delt 20. plads, dagens fødselar Puk Lyng Thomsen blev nummer 25, Sofie Kibsgaard Nielsen nummer 42 og Fie Olsen nummer 55, hvilket var lige uden for det ‘cut’, som kun blev benyttet til at fordele præmiepengene.

Delt tredjeplads

Årets sjette turnering på Nordic League, Gebwell Championship på Sand Valley i Polen, gav heller ikke dansk sejr. Marcus Garfield Hansen og Alexander George Frances måtte nøjes med andel i den delte tredjeplads, 4 slag efter svenske Charlie Lindh, der vandt i -14. Islandske Alex Boasson tog andenpladsen alene.

Foto: LETAS Tour

Forrige artikelWalker fører klart – Rahm tilbage i kampen
Næste artikelLPGA-sejr til 22-årig australsk rookie
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.