Når man ser resultaterne af første runde af Q-school i Horsens får man sig en overraskelse. Det ser ud, som om der er arrangeret en amerikansk chartertur til turneringen, der evt. kan blive vejen til DP World Tour. Syv af de 23(!) er i top-24 efter første runde, og uden at vide det endnu, kan vi regne med, at ca. 20 går videre til stage 2.
Det virker mere naturligt, at der er ni danskere i feltet, om ikke andet, fordi det nedsætter udgifterne til at deltage i den dyre Q-school betydeligt. Fem af dem ligger i top-24: 3. Jamie Tofte Nielsen (billedet) -7. 9. Jacob Worm Agerschou -5. 24. Nicolai Madsen, August Thor Høst og Jacob Jørgensen, der i denne sæson har forsøgt sig på den tyske Pro Tour -2. Næste dansker er Frederik Birkelund -1.
Turneringen føres af hollænderen Vince van Veen, Holland, og den engelske amatør Greg Holmes i -8.