Grin, gråd – og god musik
HimmerLands legendariske pro blev langt om længe fejret for sine mange år i klubben.
Foto: Torben Haglund
Med halvandet års forsinkelse lykkedes det langt om længe at få fejret 66-årige Robert Kristensen – bedre kendt som Bobby the Pro – for de 40 år, han har tilbragt som træner i Himmerland.
Jubilæet fandt egentlig reelt sted i april sidste år, men da satte coronaen en stopper for festlighederne. Det samme skete for den planlagte fest i foråret, men en lørdag i oktober lykkedes det så endelig.
– Men det var værd at vente på, jeg er stadig helt op at køre – og helt rørt. Tænk, alle de mennesker, der kom for at fejre mig, det havde jeg ikke regnet med. Der var klump i halsen hele dagen, lyder der fra Bobby, da GOLFBLADET fanger ham et par dage festen, der selvfølgelig blev afholdt i HimmerLands lokaler, hvor mere end 200 mennesker dukkede op til receptionen.
Dagens store overraskelse stod Johnny Logan for, da han gave en mere end en time lang koncert til jubilaren
Her fik hovedpersonen grinet – og knebet en enkelt tåre – over de mange taler og indslag. Og fik sig noget af en overraskelse, da gaven fra kolleger, venner og sponsorer skulle ”pakkes ud”. Det var nemlig en koncert med ingen ringere end Johnny Logan.
– Det er jo mit store idol. Jeg er helt vild med ham – han startede jo i 1980, samme år, som jeg begyndte i Himmerland, fortæller Bobby.
Selv om han er altså nu har været ansat i mere end 41 år, er der ingen planer om at gå på pension lige foreløbig. Selv om han dog er gået på halv tid.
– Nu tager vi et år ad gangen. Men jeg kunne sagtens se mig også holde 50-års jubilæum, afslører Bobby, der selvfølgelig også er at finde på første tee, når Made In HimmerLand skydes i gange til september. Her har han gennem alle årene været starter, og det er han selvfølgelig også næste år.