Efter første runde af Sony Open på Waialae CC på Hawaii ligger 43 spillere inden for tre slag  i toppen. Runden er ikke færdigspillet pga. mørkets frembrud, men ingen af de spillere, der ikke er færdige, er med i top-43.

Seks spillere deler føringen i -6: Harry, Hall, England, samt amerikanerne Adam Schenk, Eric Cole, Denny McCarthy, Paul Peterson (billedet/ Getty) og Tom Hoge. Blandt spillerne i -5 ligger bl.a. Henrik Norlander. Hideki Matsuyama ligger i -3 som nr. 26.

Det er første turnering, der er åben for spillere, der har kvalificeret sig fra Korn Ferry Tour. Blandt dem Paul Peterson, der som 36-årig er blandt historiens ældste rookies.

Han er venstrehåndet og meget rutineret, da han faktisk har haft kort på fem forskellige tours. Han har seks pas efter hinanden med stempler fra 44 nationer. Han har vundet Czech Masters på DP World Tour, men siger, at hans største oplevelse var et wild card til KLM Open i 2015. Det var Tom Watsons sidste turnering, og han signerede en golfbold for Peterson.

Hans store mål er at komme i top-100 på Verdensranglisten, og det kommer han tæt på, hvis han vinder på Hawaii.

Forrige artikelNye golfbolde fra Mizuno – Perfekt balance mellem kontrol, spin og kraft
Næste artikelPæn tilmelding til Nytårsturnering i Sorø Golfklub
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.