Det er ikke altid reglen, at Ryder Cup-kaptajner går på kompomis med deres eget spil, mens de holder det ærefulde hverv.
I sidste uge leverede Europas Padraig Harrington en top10 placering i Dubai, og i går spillede USA’s kaptajn, 53-årige Steve Stricker, en smuk runde golf i Waste Management Phoenix Open på TPC Scottsdale i 65 slag (-6). Det var nok til at distancere det meste af feltet, men dog to slag mere end Matthew NeSmith og Mark Hubbard, og ét slag mere end Nate Lashley og Sam Burns. Femtepladsen er nu ganske imponerende.
Store stjerner i venteposition
De største stjerner i feltet holdt sig pænt tilbage. Jon Rahm, Justin Thomas, Xander Schauffele og Rory McIlroy er alle indenfor cuttet, men i Rory og Thomas’ tilfælde kun lige akkurat på 50. plads i -1, mens altid stabile Schauffele ligger lunt på delt 6. plads i -6 og Rahm blandt en masse i -3 på delt 21. plads, hvor man også finder bl.a. Brooks Koepka og Matthew Wolff. Jordan Spieth, som synes helt at have mistet sin topniveau, kom godt rundt i 1. runde og er blandt mange på delt 12. plads i -4.
Foto: Getty Images