Torsdag d. 4. oktober fejrede Give Golfklubs seniorklub flere runde fødselsdage – 70 års dage, 80 års dage og særligt 90 årsdagen for Vagn Berthelsen.
Netop Vagns medlemsnummer i klubben vidner om en lang tilknytning til klubben, idet han til foråret også kan fejre 30 års jubilæum som medlem. Trofast medlem!
Og netop golf er med til at holde Vagn i gang. Med 3 ugentlige 18 hullers golfrunder i diverse interne seniorklubber på Gives dejlige bane, holder Vagn sin fysiske form, så man på ingen måde fornemmer de 90 år.
Som medspillere er der enighed om, at en omgang golf med Vagn er hygge og behagelig golf. Og der kan spores lidt misundelse over hans gode fysiske form.
Vagn fortæller selv, at han altid har været fysisk aktiv med fodbold, håndbold og gymnastik.
Som tidligere landmand har klubben gennem årene haft glæde af Vagns frivillige hjælp til pleje af bl.a. banens træer.