Kevin Chappell fik æren af at blive den første – og måske eneste – der lavede en 59’er i sæsonen 2019-20 på PGA Tour. Det skete i anden runde af sæsonens åbningsturnering A Military Tribute at The Greenbriar, hvor Chappell gjorde comeback på touren efter en rygoperation tilbage i november måned 2018. Kun 10 spillere har gennem tiderne formået at notere en runde under 60 slag på PGA Tour, så det er en absolut sjældenhed. De 59 slag var 11 under banens par, og Chappell nåede dertil ved at lave ni (9!) birdies i træk undervejs. Turneringen vandt han dog ikke. Den vandt den unge chilener Joachim Niemann med imponerende seks slag til nærmeste modstander.