I dag afsluttes tierne, og verden over diskuterer golffans, hvad der var de største oplevelser i årene 2010-19.
Blandt de største har været Tiger Woods’ fantastiske come-back, måske især Masters 2019, men for mig har de måske allerstørste oplevelser været de to dueller, som Henrik Stenson var involveret i først i The Open 2016 og kort efter i OL.
Amerikanere holder stædigt fast på, at ‘the Duel in the sun’ er alle tiders bedste Open-afslutning, men jeg sværger til udgaven fra 2013, som her ‘genudsendes’ med ønsket om et rigtigt godt nytår til læserne.
Første nordiske majorsejr kom i stand i en af historiens flotteste tvekampe, udkæmpet på Royal Troon mellem svenskeren og Phil Mickelson. Søren Kjeldsen i top-10
Vi har set mange opvisninger af en enkelt spiller, der gik birdieamok og vandt en major, men få gange har to spillere fra start til slut spillet sublim golf, løftet hinandens spil og kæmpet til sidste hul, som det var tilfældet i The Open 2016 på Royal Troon.
Var duellen mellem Tom Watson og Jack Nicklaus på Turnberry 1977 ’the Duel in the Sun’, så var dette ’The Overcast Duel’, for vejret var overskyet og kunne alligevel ikke overskygge, hvad der skete mellem de to duellanter.
Putt for majorrekord
Den femdobbelte majorvinder, Phil Mickelson, lagde ud i den store stil, da han tangerede rekorden for bedste runde nogensinde i en major: 62. Den indehaves efterhånden af 28 forskellige spillere, bl.a. Thomas Bjørn, og den syntes at være dødsdømt, da Mickelsons putt på 18 var på vej mod hullet. Det virkede naturstridigt, at bolden bestemte sig til at blive oppe.
Mickelsons -8 gav en tre slags føring til Martin Kaymer og Patrick Reed, mens bl.a. Søren Kjelsen lå delt 4 i -4.
Kjeldsen kortvarigt nr. 2
Vejrbetingelserne var de to første dage forskellige for de to dele af feltet. Heldigvis var Kjeldsen i den begunstigede, og på et tidspunkt under 2. runde var han på 2. pladsen i -7. Det var også hans score i klubhuset, og dermed var han nr. 3 på deling med den utålelig langsomt spillende Keagan Bradley, som han var i bold med dagen efter.
Stenson rørte på sig med en 65er og lå på andenpladsen i -9 efter Mickelson -10. Det betød, at tvekampen tog sin begyndelse fra starten af runde 3.
Side by side
Hvis man har set en turnering på tv, har man sjældent lyst til at gense den i de følgende dage, men hvad der skete mellem Henrik Stenson og Phil Mickelson på de to sidste dage, kunne man med fornøjelse opsøge to-tre gange mere.
Gennem tredje runde holede begge spillere monsterputts eller reddede pars efter dårlige drives eller andet slag. Som da Stenson holede på 10 for par, og Mickelson sænkede sin bold fra 6-7 m på 13.
Da var Lefty to slag foran, men de forsvandt, da han fik bogey på 14, hvor Stenson fik birdie. Amerikaneren kom foran igen på 16 med en birdie efter at have ramt flagstangen med sit approachslag, men på 17 par-3 gentog begivenhederne fra 14 sig. Svenskeren lå godt fem meter fra flaget og holede. Mickelson havde et lidt kortere putt, men missede. Stenson så at sige 1 up!
På 18 begejstrede begge spillere det i forvejen ellevilde publikum med den måde, de spillede sig ud af kvaler og fik par på. Mickelson med et perfekt bunkerslag, Stenson med sin perfekte udførelse af et svært chip.
Den overskyede duel
Alle bad til, at begge spillere holdt niveauet i fjerde runde, så The Open ville blive vundet og ikke tabt. Alle undte begge spillere sejren, men var det ikke rimeligt, at Stenson endelig kom på listen over majorvindere?
De øvrige deltagere sloges for at slutte under par og erobre tredjepladsen, blandt dem Kjeldsen, der til slut delte niendepladsen og formentlig sikrede sig PGA kort for 2017.
Langt, langt forude i den overskyede horisont kæmpede Mickelson og Stenson deres egen kamp med birdie efter birdie, superslag efter superslag.
Som Stenson havde hentet Mickelson på tredje rundes første hul, passerede Mickelson straks fra fjerde rundes start Stenson med birdie mod bogey. De følgende tre huller gav svenske birdies og en enkelt amerikansk eagle! På 8 gik Stenson i spidsen med birdie og førte med ved vendingen. Begge fik birdie på 10, men da Stenson fik bogey på 11, lå de lige. Det fortsatte, da Mickelson reddede en mirakuløs par på 12, men nu gik Stenson et gear op.
På hul 14 par-3 holede han fra 4 meter og gik i spidsen. Et kik på de to scorekort viste, at begge nu lå i -5 som dagens i særklasse bedste spillere.
Nu fik Stenson momentum. På 15 lå han godt 8 meter fra hullet, og den britiske kommentator konstaterede, at ’det vil være et lækkert putt at sænke’. Bolden blev sat i gang, og kunne den nå helt op til hullet?
Den lagde sig på kanten, udstødte et suk og faldt i. Hvilket putt! Stenson knyttede næven i glæde. Leftys putt var et par meter kortere, men så ud som højre-venstre. Det snød. Bolden blev i højre. To slags forspring.
Hul 16!
Nu skulle der ske noget for Mickelson, og han gik efter det. Begge slog på par-5 hullet på 480 m perfekt kort af burnen, der går på tværs, og Mickelson slog sit andet slag ca. 280 m til et godt 4 m eagleputt, mens Stenson nok var pinhigh, men i natsort rough i venstre.
Hvilket af de følgende slag afgjorde? Stensons følte wedge, der landede på forkanten af green og rullede ind til et knap 2 m birdieputt uden at ænse, at der lå en bunker ikke langt bag flaget? Mickelsens eagleputt, hvor bolden på hulkanten sukkede dybt, men trodsede tyngdekraften og blev oppe? Eller Stensons holede birdieputt?
Triumf
Nu var triumfen i hus. Med en smuk og stensikker birdie på 18 fik også Stenson en 63er og andel i majorrekorden, mens Mickelson konstaterede: – Det er det bedste, jeg har spillet uden at vinde. Jeg spillede tæt på fejlfrit og blev slået!
Stenson havde sin første major i hus og takkede ikke kun sit team, Mickelson, sin familie og R&A, men konstaterede også, at han havde mistet en nær ven, der døde i USA to dage tidligere:
– Mike. Den her er for dig!
