Efter 14 huller af kvindernes major KPMG Womens LPGA Championship lå Nanna Koerst Madsen i -4 for dagen og som nr. 8 i -7 samlet. Så fortsatte hun bogey, bogey, dobbeltbogey og faldt tilbage som nr. 17 i -3.

I toppen er der duel mellem Lizette Salas og Nelly Korda, der i -15 er fem slag foran de nærmeste konkurrenter.

Brødrene Højgaard bedste danske i Tyskland – Hovlands superrunde

I BMW International Championship kan vi nok slå fast, at der ikke bliver nogen dansk triumf, men måske nok en norsk. Efter en runde i -8 fører Viktor Hovland (billedet) i -17, tre slag foran spanske Jorge Campilo.

Nicolai og Rasmus Højgaard er begge på delt 32. plads i -6, og de øvrige danske placeringer er: 48. Benjamin Poke -4. 60. Jeff Winther -3. 68. Søren Kjeldsen -1. 72. Thorbjørn Olesen par.

Linette faldt tilbage

I tipsport Championship i Tjekkiet gik Linette Holmslykke anden runde i +1 og faldt tilbage til nr. 27 i -4. Jævnbyrdigheden er dog stor, så top-10 stadig er en mulighed.

Nuria Iturriaz, Spanien fører i -10.

Amalie Leth-Nissen går førerbold i Tyskland

Det er en skuffelse, at kun tre danske spillere klarede cuttet +6 i German Amateur, men til gengæld går Amalie Leth-Nissen i førerbold med den førende Alexandra Försterling -9 og Annika Mack Polly, som hun deler 2. pladsen med i -5.

Cecilie Finne-Ipsen og Smilla Sønderby er delt nr. 17 i +2, mens det er slut for Nicole Lørup +7, Cecilie Leth-Nissen +9 og Emma Bunch +10. Sidstnævnte sluttede af med en smuk runde i -1.

DM for to generationer

DM for to generationer fører i far & søn-afdelingen af Sebastian og Hardy Wiis par foran Jens og Jesper Meto +3 og Casper Haghfeldt Hansen/ Søren Hansen +4.

I mixed rækken fører Christina og Henrik Thouber i par foran Caroline Amalie og Thomas Engelbrecht +4, mens tredjepladsen deles af Emily og Peter Trend Poulsen  samt Hanne og Mads Emil Kristensen +7.

Forrige artikelChristoffer Bring vinder EM for amatører
Næste artikelFinn Gramvad fortsætter kampen mod sin dåbsattest
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.