Danmark satser hårdt på det individuelle EM for amatører på Golf du Medoc Resort. Ikke mindre end 14 danske spillere deltager, og scoretavlerne ser flotte ud efter første runde.
Alexander Frances fra Møn GK (billedet) har taget føringen i -8 – trods to bogeys! De blev udlignet med en eagle, og så var der lige otte birdies.
Christoffer Bring fra Næstved er delt nr. 2 i -7, mens Malthe Laustsen fra Aalborg er nr. 7 i -5 og Oskar Ambrosius, Ikast nr. 10 i 4.
Der scores hæftigt, så når Sebastian Friedrichsen, The Scandinavian, Søren Lind fra Odder og Gustav Frimodt, Odense Eventyr alle ligger i -3, er det som delt nr. 20, mens August Thor Høst. Odense Eventyr ligger delt 42 i -2. Yderligere seks ligger længere tilbage.
Lasse Jensen fører i Halmstad
Lasse Jensen fra The Scandinavian er i forrygende form. Nu fører han efter to runder Halmstad Challenge i -7 foran Nicolai Nøhr Madsen -6, og minsandten om ikke yderligere 11 danskere klarede cuttet. Bedst blandt dem Nicolai Tinning som nr. 7 i -4 og Peter Launer Bæk som 11 i -3.