Alexander Frances fra Møn tog føringen i Esbjerg Open by Freja med en runde i -8, et slag bedre end svenskeren Oliver Gillberg. Der er mange danskere med i top-10: 3. Marcus Garfield Hansen, Fredensborg -4. 4. Oliver Suhr, Rungsted og Victor Sidal Svendsen -3. 8. Anders Emil Ejlersen, Viborg, Marcus Wochner, Søllerød og Sebastian Wiis, Odder -1.
I ISPA Handa World Invitational på DP World Tour spiller herrer og damer samme sted. Hos herrerne fører Daniel Brown i -7, to slag foran fire spillere. Bedste dansker er Rasmus Neergaard-Petersen -1, mens Marcus Helligkilde er nr. 43 i par, Martin Leth Simonsen nr. 61 i +4, mens det kan blive svært at klare cuttet for Lucas Bjerregaard som nr. 115 i +5 og John Axelsen som 125 i +8. Christoffer Bring har trukket sig.
Hos kvinderne fører Karis Davidson, Australien, Kim Metraux, Schweiz, Ellinor Sudow, Sverige og Gabriella Cowley, England i -4. Nicole Broch Estrup er nr. 32 i par, mens Emily Steffensen i +3 er nr. 81.
På Challenge Tour fører finnen Lauri Russka i -12, en 59er, som ikke er rekord for turneringen. Sådan en har Kasper Estrup nemlig også præsteret for år tilbage.
Fire danskere ligger lunt før fredag: 14. Frederik Birkelund -4. 23. August Thor Høst -3. 46. Sebastian Friedrichsen og Hamish Brown -2. Det kniber mere for Nicolai Kristensen som 115 i +1 og Boachim B Hansen +6 som nr. 151.
I PGA Championship Gothenburg på LET Access Tour fører Emily Price -4, mens amatøren Marie Eline Madsen, Viborg er en smuk nr. 2 i -3. Som nr. 12 finder vi Puk Lyng Thomsen og amatøren Victoria Kristensen -1. Cecilie Finne-Ipsen, Fie Olsen og Katrine Vynne (am) +5 ligger som delt 75, mens Monya Dencher (am) er nr. 129 i +17.