Da sidste runde af finalen på DP World Tour Q-final blev færdigspillet torsdag, blev det til to danske kort til DP World Tour 2025.
Med en fornem sidste runde i -6 spillede Alexander George Frances sig frem som nr. delt 4 i -22, fore slag efter vinderen, Edoardo Molinari.
Helt så fint sluttede Jacob Skov Olesen (billedet/ Getty) ikke af, men +2 var præcis nok til at holde ham på placeringen som 18-21, og der var kort til nr. 20 og lige.
Christoffer Bring råspurtede sig frem som nr. 22 i -17, mens Søren Broholt Lind gjorde et behjertet forsøg på en runde, hvor han lavede tre eagles og en birdie, men desværre også fem bogeys. Slutresultat -2 og en 30. plads i -16.
Alle, der klarede cuttet efter fire runder, har dog erhvervet kort til Challenge Tour.
På LPGA er The Annika startet og føres efter første runde af Jiwon Jeon og Charley Hull i -6. Nanna Koerstz Madsen er nr. 11 i -3, Nicole Broch Estrup er nr. 35 i -1 og Emily Pedersen nr. 52 i par.
På PGAs Q-school er Søren Kjeldsen efter tredje runde af Grand Bear GC udelt nr. 2 i -7 efter Tag Ridings -8.