Efter to runder har samtlige deltagere i DP World Tours Q-school-finale spillet såvel Lakes Course som Hill Course. Italieneren Edoardo Molinari (billedet/ Getty) har taget en sikker føring i -17, fem slag foran Felix Mori, Frankrig og Alexander Settemsdal, Norge.

Alexander George Frances er bedste danske i -9 og John Axelsen nr. 12 i -8. Afstandene er små, for Jacob Skov Olesen ligger i -7 som nr. 23. Top-20 og lige får kort til næste års DP World Tour.

Christian Jacobsen og Jonathan Gøth-Rasmussen er nr. 46 i -5 og Søren Broholt Lind nr. 50 i -4; alle inden for rimelig afstand, mens det kniber mere for Christoffer Bring, Nicolai Kristensen og Anders Emil Ejlersen som nr. 93 i -2.

Sebastian Friedrichsen er nr. 136 i +2.

I runde 3 spiller samtlige på Hills Course.

I Charles Schwab Cup Championship på Champions Tour spillede Thomøs Bjørn sin tredje runde i -5 og rykkede frem som nr. 14 i -3. Der er dog mange spillere på banen endnu, og de tre bedste er aktuelt Stewart Cink -12 (dagens for-9 i par) foran Steven Alker -11 (11 huller) og Benhard Langer -11 (-9 huller).

Forrige artikelNørgaard nr. 2 – Olesen nr. 3 – Bjørn nr. 29 og Emily Pedersen nr. 41
Næste artikelNye folk i Ry Golf
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.