Esbjerg Open by Freja blev en kæmpe triumf for mønboen Alexander George Frances, der tog en solid føring, da han i anden runde forbedrede Thomas Bjørns banerekord til 63 slag, og som var langt foran alle andre, da han lå i -10 med to huller tilbage.
Dermed var turneringen afgjort, og det fik ingen betydning, at han sluttede bogey-bogey. På Road to Europe rykkede han frem som nr. 8 og nærmer sig de pladser, der giver adgang til Challenge Tour næste år. Han har tidligere på sæsonen været nr. 2 i Bravo Tour og haft flere nydelige placeringer. Her ligger Peter Launer Bæk nr. 6. Han klarede i går cuttet med lodder og trisser og fejrede det ved at rykke frem som nr. 17.
Oliver Suhr, Rungsted blev nr. 2 i -5, mens svenskeren Pelle Edberg, Sverige besatte tredjepladsen i -3. Zander Lui Rivas fra Simons delte fjerdepladsen med svenskeren Oliver Gillberg, mens de to Viborgspillere Anders Emil Ejlertsen og Oskar Ambrosius blev delt nr. 6 i par.