Alle fire danske spillere ligger i top-13 før sidste runde af DP World Tour Championship i Dubai, og Joachim B. Hansen er som nr. 5 i -11 stadig med i kampen om de absolutte topplaceringer. Ned en fornem birdie på 18, som ellers producerede mange katastrofer, blev hans dagsresultat -4 med blot en enkelt bogey på kortet.
Jeff Winther har spillet smukt, men mangler det sidste held i puttningen, som alle stempler som meget svær, fordi det er vanskeligt at læse græssets retning. Han spillede bag-9 i -3, og det vil tvillingerne Højgaard misunde ham. Nicolai var ærgerlig over at have misset mange chancer og gået bag-9 i +1. Rasmus lå som nr. 4 på leaderboardet, da han først fik bogey på 16 og derefter dobbeltbogey på 18.
Dermed gik alle tre i -3 og ligger sammen i -8. Alle placeringer er stærkt attraktive. nr. 10 får en præmie på 100.000 $, og nr. sjok kan tage hjem med mere end 28.000 $.
I toppen fandt man det meste af runden Rory McIlroy, som slog mange lækre slag, men også to gange var meget heldig med ikke at gå i vandet. Den ene ses på Gettys billede. Sam Horsfield lå i par for dagen efter 13, men spillede de tre følgende huller i -4 med bl.a. et monsterlangt holet eagleputt, så han kortvarigt var alene i spidsen. Da han fik bogey på 17 og McIlroy birdie på 18 var der igen orden i sagerne: 1. McIlroy -14. 2. Horsfield -13. 3. Alexander Björk og Robert MacIntyre -12. 5. Joachim B. Hansen, Colling Morikawa, John Catlin og Shane Lowry -11.
Med en eagle på 17. hul spillede Nanna Koerstz Madsen sig frem som nr. 13 i -7 i Race to the CME Globes finale. Celine Boutier er i -14 fire slag foran de nærmeste konkurrenter, og i kampen om sæsontitlen ligger Nelly Korda delt nr. 9, men nu er det ikke nok til at passere Jin Young Ko, der ligger nr. 9 i -8,