… men en del af spillerne viste også formidabel golf, de fleste i øvrigt i korte bukser.
Der blev hygget, mobbet og leet meget i løbet af ni huller med Texas Scramble, der naturligvis befordrer lave scorer – og dog. Kun Daniel Gavins og Callum Shinkwin (billedet/ Getty) formåede at lave det ventede birdieshow og vandt sikkert i -8 for de ni huller på Alamra GC, hvor det fra torsdag går løs på samme bane, som Nicolai Høigaard vandt sin fornemme sejr på søndag.
I dag skulle han have have spillet sammen med sin tvillingebror Rasmus, som imidlertid valgte at stå over med en mindre skade, som ikke vil genere ham i turneringen senere på ugen.
I stedet spillede Nicolai med Niklas Nørgaard-Møller, og parret brændte en del chancer under vejs, så de måtte nøjes med en 15. plads, som de i -4 bl.a. delte med Thorbjørn Olesen – Søren Kjeldsen.
Bedste dansker blev endnu en gang Thomas Bjørn, der sammen med James Morrison besatte en nidelt 2. plads i -6.