Det er de velkendte navne, der deltager i Hero World Challenge på Bahamas, hvor alle 18 deltagere er at finde blandt verdens 44 bedste. Efter første runde er det Gary Woodland og Patrick Reed, der fører feltet an efter runder i 66 (-6). Turneringens vært, Tiger Woods, holdt sig dydigt tilbage og ligger på delt 11. plads i par.

OPDATERET: Vi hyldede forleden Bryson DeChambeau for hans selvironi omkring et PR-foto af Pumas nye Saltwater Collection, men det var så som så med selvironien, da Bryson gik på banen på Bahamas. Mens de to andre Cobra-Puma-sponsorede spillere Rickie Fowler og Gary Woodland bar den nye ‘slow play’-kollektion med skildpadde-print, udtalte DeChambeau at ‘det er alletiders kollektion, men at han bestemt ikke har tænkt sig at spille i den’. Chicken!

Nummer 1

På den anden side af kloden afvikles den hæderkronede Australian Open, som har et stærkt startfelt med velkendte navne fra både European Tour og PGA Tour, samt selvfølgelig cremen af australsk golf. Det er dog to amatører, der er fører turneringer fremragende runder i 65 slag (-6).

Japans Takumi Kanaya (foto) og Taiwans Chun-An Yu er begge blot 21 år gamle, men spiller golf som garvede professionelle. Kanaya er i øjeblikket nummer 1 på amatørernes verdensrangliste, og det er blot et par uger siden han satte hele Japans professionelle golfelite til vægs og vandt på den japanske Pro Tour.

Foto: Australian Open

 

Forrige artikelUgens tv-golf: Stjerner på Bahamas
Næste artikelHøjgaard fører på Mauritius
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.