Der er mange overraskelser, når man ser nærmere på de enkelte spilleres scoring i weekendens Solheim Cup. Dog ikke, hvis man ser på den eneste spiller, der spillede på hjemmebane i Spanien – Carlota Ciganda scorede 100% og vandt det point, der sikrede Europa uafgjort.
Lad os først se på de to holds captains Picks.
Europa:
Emily Pedersen 2½-5 (50%)
Madelene Sagström 1½-3 (50%)
Caroline Hedwall 1-2 (50%)
Gemma Dryburgh 1-2 (50%)
Samtlige fire spillere altså 50%. Så kan man sige, at resultater kunne have været anderledes, hvis de i foursome og fourball havde haft andre makkere, fx var Georgia Hall en skygge af sig selv sammen med Pedersen i den første foursome. Man kan også se på, hvor mange gange de enkelte spillere har været på banen, og det kan til slut koste i fysik.
Det korte eller det lange er, at man vel ikke kan kræve mere af captains picks, der jo udtages efter, at spillere har kvalificeret sig fra ranglister, end 50%
USA
Cheyenne Knight 2½/4 (62,5%)
Ally Ewing 1-4 (25%)
Angel Yin 2-3 (66,7%)
USA havde kun tre picks, og de scorede 5½-11, altså under 50%.
Scoring af spillere, der kom fra faste ranglister:
Europa
Carlota Ciganda 4/4 (100%)
Linn Grant 3/5 (60%)
Leona Maguire 3/5 (60%)
Maja Stark 2½-4 (62,5%)
Georgia Hall 1½-4 (37,5%)
Charley Hull 1-3 (33%)
Anna Nordqvist 1/4 (25%)
Celine Boutier 0-3 (0%)
Det springer i øjnene, at fire af de mest rutinerede på holdet har scoret mindst. Har Boutier og Hull ikke kunnet med Suzann Pettersens måde at lede holdet på? Skulle Nordqvist have holdt sig til at være vicekaptajn? Kun Hall synes der at være en forklaring på. Hun var nærmest syg af nervøsitet, og at hun ikke vandt sin single var en skandale. Det krævede fx særlige evner at misse den pjevs af et putt, hun havde på 17. hul.
Samtlige fire spillere, der scorede under 50%, kom altså fra de automatiske lister, og samtlige fire spiller på LPGA. Der bliver noget at diskutere.
USA
Meghan Khan 3½-5 (70%)
Lexi Thompson 3/4 (75%)
Allisen Corpuz 2½-4 (62,5%)
Danielle Kang 2-4 (50%)
Nelly Korda 2-4 (50%)
Andrea Lee 1½-4 (37,5%)
Lilia Vu 1-4 (25%)
Rose Zhang ½-2 (25%)
Jenifer Kupcho ½-3 (16,7%)
En forfærdelig scoring af de fire nederste. Nu ændrer de formentlig – til 2026 – kriterierne endnu engang. Kaptajnen skifter de ikke, for der er kun et år til næste Solheim Cup, så begge kaptajner har af praktiske grunde fået forlængelse.