Frank Atkinson er en institution i Breinholtgård Golf. 19 år har han været pro i klubben og drevet golfshoppen sammen med sin kone Janet. Der er med andre ord snart jubilæum, men han kunne fejre et andet jubilæum først, nemlig 40 år som PGA-pro.
I de første 21 år virkede han i Dejbjerg, Holstebro, Ribe, Gyttegård, Kolding, Sønderborg og Vejle, før han blev fast tilknyttet Breinholtgård. Han interesserer sig lige meget for elite og bredde og kan derfor se tilbage på såvel at have vakt golfinteressen hos andre, der blev PGA-pro’er som på hundredvis af spillere, der bare elsker at gå deres regelmæssige golfrunder, efter at han satte dem i gang.
Dagen blev fejret behørigt, og som det ses på billedet, havde der været god gang i pindemadderne, før formanden Pernille Porsholdt Dam hyldede jubilaren.

Forrige artikelNy boldopsamler til Hornbæk GK
Næste artikelMartin Simonsen godt fra start
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.