Mens man på CNN kan følge katastroferapporter fra hele Californien, efterhånden som voldsom storm og tropiske regnmængder oversvømmer store områder, udløser jordskred og afbryder strømmen til foreløbig en halv million mennesker, kan det ikke overraske, at man tidligt tog beslutningen om at afkorte AT&T Pebble Beach Pro-AM til 54 huller og udnævnte Wyndham Clark (billedet/Getty) som vinder.
Clark satte på tredje runde banerekord med en formidabel runde i 60 slag (-12), så når det nu endelig skulle være, føles det retfærdigt. Nicolai Højgaard slutter som nr. 31 af 80 spillere i -7. Det indbringer ham godt 100.000$, og på FedEx Cup listen, der føres af Matthieu Pavon, ligger han nu nr. 19.