Depressionen efter krakket i 1929 var årsagen til, at der var økonomi til at skabe den fantastiske Masters-bane
Allerede, før Bobby Jones i 1930 sluttede sin utrolige karriere med at vinde sin selverklærede Grand Slam, havde han fostret drømmen om at skabe en eventyrlig bane i Georgia.
En bane, der i modsætning til den åbne og offentlige Royal & Ancient i Skotland skulle være et isoleret paradis, kun for medlemmer. Den skulle være smuk, naturskøn, fuld af finurlige udfordringer og med overskud af plads.
I 1929 mødte han en åndsfælle i golfarkitekten Alister MacKenzie, hvis ideer om den perfekte golfbane han faldt pladask for, og året efter aftalte de, at skotten, der boede i Californien, skulle designe banen, men hvor skulle den ligge?
Atlanta
Bobby Jones boede i Atlanta, men hans samarbejdspartner og menneskelige modstykke, finansmanden Clifford Roberts, mente, at Augusta var en bedre placering, fordi temperaturen dér gennemsnitligt er et par grader højere i de måneder, der skulle spilles på banen. Sommeren er ulidelig i Georgia, så her ville den være lukket.
En senere borgmester i Augusta pegede på planteskolen Fruitlands som det perfekte sted, og da Jones i foråret 1931 havde afsluttet indspilningen af en række tv-programmer, tog Roberts ham herhen.
Han var enig. Området med bløde bakker, træer, blomster og en smuk hovedbygning var perfekt. Det ventede kun på at få lagt en golfbane over sig, og det ville være fuldstændig privat for dem, der skulle spille.
Rekordtempo
Planteskolen blev købt, og planerne blev offentliggjort: Der skulle bygges en golfbane, og der skulle være plads til en mere, som aldrig blev til noget. Desuden var der plads til en række boliger for medlemmerne. De to første huse blev påbegyndt, men aldrig afsluttet, og fundamenterne blev fjernet.
At finde entreprenører var intet problem i en krisetid, hvor alle manglede arbejde. Budgettet blev på 100.000 $. 31. november 1931 gik man i gang og klarede sig for 85.000!
Det skyldtes flere ting. Roberts fik gennem sine forbindelser, fx præsidenten for New Yorks aktiemarked, sponsoreret adskilligt. Bl.a. fik han avanceret sprinklerudstyr til under fremstillingsprisen og græs samt plantejord gratis. Krisetiderne gjorde desuden såvel leje af maskiner og muldyr som arbejdsløn billig. Lønnen var 10 cent i timen og arbejdstiden 10 timer daglig seks dage om ugen.
4000 træer blev flyttet fra de fremtidige fairways til områder, der skulle være rough. Andre blev fjernet helt. Mængder af jord blev flyttet med topmoderne materiel og trods 30 regnvejrsdage, hvor der ikke kunne arbejdes, og fridage hver søndag stod anlægget klar 27. maj – 76 arbejdsdage senere!
Teori og praksis
Jones og MacKenzie var et perfekt makkerpar, når hullerne skulle planlægges. MacKenzie skitserede, og Jones drivede bolde, så han kunne se, hvor de faktisk ville havne. Dermed kom teesteder, bunkers og bakker til at ligge optimalt.
Bobby Jones spillede med et lille, privat selskab banen første gang 26. august. Uofficielt åbnede banen i december, og Augusta National – navnet var Jones’ forslag – blev åbnet i forbindelse med den 100 mands togtur, du kan læse om på næste side.
Tragisk føles det, at MacKenzie døde 7. januar 1934 og aldrig oplevede Masters-turneringen, som blev skabt på Roberts’ forslag og spillet første gang i 1934.
