Fredag var ingen stor dag for de danske spillere. Der kom gang i Porsche Singapore Classic, som er afkortet til 54 huller, og som efter første runde føres af Marcus Armitage og Matthew Jordan i -7 foran fem spillere i -6. Jeff Winther er nr. 24 i -3, Lucas Bjerregaard nr. 69 i par og Hamish Brown nr. 125 i +6. Der er cut efter lørdagens runde.
På Gettys billede er Yannik Paul og hans caddie på en hård opgave med at finde bolden i dyb, dyb rough.
I Delhi Challenge krøb flere danskere frem på den rigtige side af cutgrænsen. Jeppe Kristian og Sebastian Friedrichsen er nr. 29 i -5, Victor Sidal Svendsen nr. 39 i -4, mens Nicolai Kristensen og Martin Leth Simonsen er nr. 54 i -3.
Ganske flot af Simonsen, der var startet på hul 10 og fik snemand på hul 18. Derefter skulle han gå hul 1-9 i -3, og det krævede til slut en birdie på 9, som han fik.
Robin Scott-Siegrist, Jesper Sandberg, Lucas Nemecz og Quim Vidal fører i -11.
Hoag Classic 2025 i Californien er i gang på Champions Tour, og efter hhv. 8 og 7 huller på anden runde fører Freddie Jacobson og Steve Flesh i -4, mens Thomas Bjørn er nr. 7 i -2 for 8.