Thorbjørn Olesen og hans canadiske kæreste Lauren Zafer blev i påsken forældre til deres første barn, en dreng, der har fået navnet Cooper. Thorbjørn har ikke spillet golf endnu i år, først på grund af en positiv covid-19 test og senere på grund af en håndskade. 31-årige Olesen er fem år ældre end spanske Jon Rahm, der også blev far i påsken. Hans kone Kelsey nedkom med en dreng, der skal hedde Kepa Cahill, en uge inden planlagt termin. Og det var god timing, for så kunne den stolte far nyde faderrollen et par dage inden han tog til Augusta National for at spille The Masters Tournament.