Hvis man lavede -5 på moving day i The Sentry på Kapalua, Hawaii, rykkede man bagud på leaderboardet. Endda var der et stort antal near misses, hvor boldene stoppede få centimeter fra hullet.

Skulle det batte noget, skulle man score -11 eller evt. -10. Det gjorde begge de førende, så Hideki Matsuyama er i -27 stadig et slag foran Collin Morikawa. De spillede i førerbold sammen, og da Morikawa fik eagle på hul 5, gik han kortvarigt i spidsen. På Gettys billede ses Matsuyama, der forsøgte sig med grøn omstilling, mens Morikawa prøvede Tiger-rødt. Begge dele resulterede i -11.

Deres vilde birdieorgie betød, at der er mere spredning i toppen. Hvor der efter anden runde var 10 spillere inden for tre slag, er der nu otte slag mellem nr. 1 og 6: Hideki Morikawa, Japan -27. 2. Collin Morikawa, USA -26. 3. Thomas Detry, Belgien -22. 4. Sungjae Im, Sydkorea -21 (-11 lørdag). 5. Harry Hall, England -20. 6. Tom Hoge, Will Zalatoris og Max Greyserman, alle USA -19.

Ludvig Åberg har fået gang i scoringen, men er kun nr. 21 i -15, mens Viktor Hovland er nr. 31 i -12 og Xander Schauffele nr. 33 i -11.

Vejrudsigten ser ud til at stå på fortsat birdieorgie i sidste runde, og dermed bliver det svært at komme bagfra. Det ligner en duel mellem Matsuyama og Morikawa, som man kan følge fra kl. 22 på Eurosport 2, der umiddelbart forinden bringer to timer fra lørdagens spil.

Forrige artikelTi spillere inden for tre slag
Næste artikelMatsuyama vandt The Sentry sikkert
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.