Bjørn – den perfekte Ryder Cup-kaptajn

Den perfekte virksomhedsleder ved alt om sine medarbejdere: Han kender deres stærke og svage sider; ved, hvad de kan lide og ikke lide; ved, hvem de gerne vil spille sammen med, og hvem de helst vil undgå; ved, hvem der kan lide hvem, og vigtigst: Hvem der ikke er begejstret for hvem. Ved, hvordan han skal tage et emne op med hver enkelt.

Stolt fortæller
Der var stort fremmøde til Thomas Bjørns talkshow på rejsemessen i Herning, hvor Anders Sigdahl var den partner, der skulle få det bedste ud af den europæiske Ryder Cup-kaptajn.
Det gjorde han fint, men det var heller ingen svær opgave. Bjørn udstrålede stolthed og fortællelyst. Det var vigtigt for ham at berette, hvordan han havde løst en kæmpeopgave med utrolig dedikation og rettidig omhu.

Spørgeskemaer
De banale ting gik han let henover. Den barske tid, fra han blev valgt som kaptajn, til holdet blev udtaget. De triste samtaler med spillere, der havde håbet at blive udtaget, men ikke blev det.
Bjørn berettede om glæden ved at stå sammen med Thorbjørn Olesen, da det i Silkeborg stod klart, at han kvalificerede sig til holdet.
Da holdet var udtaget, var kaptajnens gave til hver enkelt et rolexur og en Ryder Cup-kopi, bygget i LEGO-klodser. Originalt og flot, og så gik Bjørn og hans fire vicekaptajner ellers i gang med at lære samtlige 12 spillere at kende helt til bunds.
De sendte spørgeskemaer med omkring 200 spørgsmål til hver enkelt. Flere spurgte vantro, om det virkelig var nødvendigt at gå så dybt, men det var det.

Profiler
Sluttelig havde ledelsen af Ryder Cup-virksomheden mellem 25 og 100 sider nedskrevet om hver enkelt spiller til hjælp, når spillerne skulle sættes sammen til foursome og fourball; i hvilken rækkefølge deres skabe skulle stå i omklædningsrummet; når man skulle tale med dem om specifikke spørgsmål etc.
Så store profiler kan man ikke slæbe rundt med, så de blev reduceret til ti ting om hver: Fem positive egenskaber og fem, som man skulle tage sig i agt for.
Disse profiler viste, at nogle spillere, der gerne ville spille sammen, formentlig ikke ville fungere godt. Bjørn skrev mulige konstellationer op og sendte dem til udtalelse blandt vicekaptajnerne.

Molliwood
Bjørn vidste, at Francesco Molinari og Tommy Fleetwood var på ferie sammen. Alligevel var det en overraskelse, da han fra feriestedet modtog en SMS: Vi vil gerne spille sammen.
Anmodningen blev sendt til udtalelse, og der var ikke stærke følelser for eller imod. De var begge lidt usikre i putting fra omkring 1 m, men det viste sig, at den svaghed lagde de fra sig under matchen.

Klubhuset
De to holdrum havde for tæt kontakt til Bjørns smag, så 16 måneder før matchen krævede han klubhuset ombygget. Det var dyrt, men han satte sig igennem.
I det europæiske teamrum var der skabsgrupper på to, hver til en spiller og en caddie. Mellem grupperne stod glasmontrer med golfbags fra de 12 stadig levende europæiske Ryder Cup-kaptajner. På væggene hang historiske Ryder Cup-billeder, som mindede spillerne om deres plads i historien.
I gangen ud til banen sad billeder af spillerne og deres familier til understregning af, at ikke kun spillerne, men også deres familier, var med på dette team.

Onsdag
Første spilledag var fredag, men allerede onsdag aften opsøgte Bjørn hver enkelt spiller og fortalte om sine planer for matchen. Hvis en eller flere ikke var enige, havde de tid til at komme overens med tanken og koncentrere sig om at spille i stedet for om opstillingen.
– Jeg er næsten allermest stolt over Henrik (Stenson). Han havde formentlig regnet med at skulle spille mere end tre gange, men betvivlede ikke mine beslutninger og koncentrerede sig indædt om at gøre sit bedste i sine tre opgør, som han alle vandt.

Tabt første runde
Med fire runder de to første dage taber man altid en, mente Bjørn, men det var ikke rart, at det var den første. Alligevel var der ingen vaklen eller panik, og på en eftermiddag, hvor Europa for første gang i historien vandt samtlige fire foursomes, gik alt næsten alt for godt.
Efter sektionen opfordrede Bjørn til, at man gav sig selv et skulderklap og fejrede kortvarigt, men fra aftentimerne måtte enhver koncentration kun dreje sig om lørdagens spil.
– Da jeg mærkede stemningen af ro og koncentration i teamrummet fredag aften, vidste jeg, at vi ville vinde, konstaterer Bjørn.

Olesen
Olesen var et offer for matchudviklingen. Makker med holdets dårligst spillende i første runde, Rory McIlroy, men Rory skulle ind igen. Amerikanerne skulle ikke tro, at de havde sat et trumfkort ud af spillet, og om eftermiddagen gik det, som det skulle.
Lørdag gjorde Molliwoods fortsatte succes, at de ikke kunne tages ud. Olesen trænede med Harrington, da Bjørn kom med de ærgerlige nyheder. Harrington var klar over, hvad det trak op til, og meddelte: – Det her fortæller du ham selv!
Det behøvede han ikke. Olesen gik lige forbi Bjørn, som konstaterer, at ’lige da var Thor nok ikke så glad’.
Først Harrington og siden Lee Westwood fik talt Olesen ned, og det øjeblik søndag, hvor den europæiske sejr syntes i fare, var hans superpræstation, hvor han udraderede Jordan Spieth 5&4, vital og imponerende.

De sjoveste to timer
– Da sejren var sikker, var matchens to sidste timer de sjoveste, jeg nogensinde har oplevet, fortalte Thomas Bjørn.
Bjørnen var veloplagt, sprudlende, fortællelysten og fuld af anekdotisk stof under hele sit show, som gav tilhørerne en af de sjoveste timer i deres golfliv.