Thomas Bjørn ligger på sjettepladsen i PGA Tour Champions-turneringen American Family Insurance Championship i Wisconsin, hvor den lokale helt Steve Stricker og Ernie Els har agt sig i spidsen. Bjørn i -5 har 4 slag op inden sidste runde, og det er vel ikke helt umuligt.
Nanna Koerstz Madsen har 6 slag til førstepladsen i Shoprite LPGA Classic, men ligger blot delt 37 i et ualmindelig tæt samlet felt, hvor Jenny Shin i -10 bestemt ikke kan tillade sig at ryste meget på hænderne i finalerunden.
Det kan til gengæld Scottie Scheffler i PGA Tours Signature Event, The Memorial Tournament, som han fører med 4 slag inden sidste runde – trods en triplebogey midtvejs på lørdagens tredje runde. Collin Morikawa, Sepp Straka og Adam Hadwin i -6 skal virkelig sætte noget stort sammen for at true verdens bedste golfspiller lige nu.
Foto: Getty Images