Rasmus Nørgaard og Nanna Koerstz Madsen ligger godt til fredag, og Emily Pedersen rykkede stærkt, men ellers er der ikke meget at glæde sig over, og vejret spiller ind flere steder.
Texas Children’s Houston Open var afbrudt i et par timer pga. regn og torden, og der bliver næppe spillet færdig fredag. Efter at formiddagsholdet har været på banen fører Scottie Scheffler (billedet/ Getty) i -11 foran Taylor Pendrith -10, mens Jackson Suber er delt nr. 3 med Nico Echavarria i -8, men Echavarria mangler syv huller. Rasmus Højgaard ligger delt nr. 5 i -7 sammen med bl.a. Min Woo Lee, der mangler at spille otte huller. Cuttet ser ud til at blive -2, evt. -3. For at nå det skal Thorbjørn Olesen, der ligger i -1, men har 12 huller tilbage, klatre lidt, mens Niklas Nørgaard, der ligger i +1, skal klatre meget. Nicolai Højgaard er færdig i +1.
I Ford Championship rykkede Emily Pedersen med en runde i -5, så hun i -6 er sikker på at klare cuttet. Der er mange spillere på banen endnu. Aktuelt fører Jeeno Thitikul, Nelly Korda og Lilia Vu i -12, men Vu har fem huller tilbage. Charley Hull er nr. 4 i -11.
Nanna Koerstz Madsen gik i -1 og ligger som delt 6 i -9.
Jeff Winther klarede cuttet i Hero Indian Open som nr. 41 i +4. Lucas Bjerregaard gik anden runde i +10 og er ude i samme score. Eugenio Chacare og Keita Nakajima fører i -4. Den titelforsvarende Nakajima gik for-9 i -7(!) med bl.a. fem birdies i træk. Det var langt fra det eneste bemærkelsesværdige: Såvel Justin Harding på hul 5 som Joel Girrbach på hul 12 fik hole-in-one.
På Champions Tour fører Bernhard Langer og Cameron Percy efter første runde i -5, mens Thomas Bjørn er nr. 49 i +2.
I ABSA Ladies Invitational i Johannesburg ligger Sofie Kibsgaard nr. 4 i -4 før sidste runde.