Hverken Emily Kristine Pedersen (delt 38. plads i par) eller Nanna Koerstz Madsen (delt 58. plads i +1) truer toppen af leaderboardet efter første runde af ugens LPGA Tour-turnering, LOTTE Championship, der spilles på Oahu på Hawaii.
Men de er ikke længere væk, end at gode runder natten til fredag godt kan bringe dem ind i kampen om de gode placeringer.
Svenske Frida Kinhult (billedet) er i delt føring i -6. Først til allersidst fik hun følgeskab af thaien med det tungevridende navn Natthakritta Vongtaveelap, som spillede helt fejlfri golf.
På delt tredjeplads ligger bl.a. et par af de større navne, Nasa Hataoka og Hyo Joo Kim, der er forsvarende mester.
Foto: Getty Images