OPDATERET: Rasmus og Nicolai Højgaard spiller begge på PGA Tour i denne uge, men i hver deres turnering. Den ene i Puerto Rico, den anden i Florida. Også resultatmæssigt ligger de langt fra hinanden efter første runde.
Nicolai Højgaard fik en invitation til den store, pengestærke Signature Event, Arnold Palmer Invitational, på Bay Hill i Florida, men den chance forvaltede han ikke særlig godt i torsdagens runde, der blev spillet i 77 slag (+5), hvilket placerer han som nummer 66 af de 69 startende, 11 slag dårligere end Shane Lowry, som på det seneste har fundet en form man ikke har set fra ham længe og altså gik 6 under par.
Anderledes godt gik det for Rasmus på Puerto Rico, hvor man spiller ugens lille, opposite event, Puerto Rico Open. Rasmus var bogeyfri i sin 67’er (-5), som placerer ham på en aktuel syvendeplads bare to slag fra den førende duo, Scott Piercy og Joe Highsmith.
Alt samlet set ‘par’ til brødrene. Da der er ER cut i Arnold Palmer Invitational (Top50 og delt), skal Nicolai rykke frem i bussen fredag (rettet fra første version, red.), mens Rasmus da formentlig ikke behøver at tænke i cut, men kan se sejren inden for umiddelbar rækkevidde. Spillet blev indstillet på Puerto Rico på grund af mørke og en række spillere kan stadig have indflydelse på Rasmus’ placering inden anden runde.
Foto: Getty Images.