Før sidste runde af Zurich Classic of New Orleans ligger brødrene Nicolai og Rasmus Højgaard (billedet/ Getty) fire slag efter Andrew Novak/ Ben Griffin, der førter i -27. Danskerne var de eneste i toppen, der gik tredje runde i et encifret antal slag under par, men de hænger stadig fast. De er kun et enkelt slag efter Jake Knapp/ Frankie Capan III samt Ryu Hitsasune/ Takumo Kanaya, og de deler deres placering med Isajah Salinda – Kevin Velo, mens Rory McIlroy/ Shane Lowry er et af adskillige par i -22.
Det kunne være sjovt, hvis den første danske sejr på PGA blev en dobbeltsejr – til tvillinger!
I Chevron Championship er det stadig de mindre kendte, der fører sig frem i toppen. Haeran Ruy, Korea og Mao Saigo, Japan fører i -9 foran Lindy Duncan, USA -8 og Sarah Schmelzel, USA -7.
Emily Pedersen viste stærk moral, da hun lå i +3 efter 12 huller, men trak runden tilbage til par med tre birdies. Hun ligger nu nr. 19 i -3.
I løbet af den tidlige søndag afsluttes Hainan Classic, hvor Rasmus Neergaard-Petersen er nr. 9 i -8 og Alexander George Frances nr. 60 i par.
Forholdene var svære på anden dag af Madaëf Golf Ladies’ Open, og så havde Amalie Leth Nissen en skidt runde i +7 og ligger nu nr. 9 i +2, mens Cecilie Leth Nissen er nr. 35 i +7 (cuttet blev +8). Tiffani Arafi, Schweiz fører i -4.