Det er en fornøjelse at følge Hamish Brown (billedet/ Getty) og Jacob Skov Olesen på Mauritius i AfrAsia Bank Mauritius. De byttede plads i runde 2, så Hamish Brown nu deler førstepladsen med Eddie Pepperell, som han skal gå førerbold med på moving day. De ligger i -8, et slag foran Skov Olesen oh Christo Kamprecht, Sydafrika, der skal spilles i anden bold lørdag.
På tredjepladsen finder man Louis de Jager, Sydafrika og decembers komet, Andreas Halvorsen, Sverige i – 6.
De øvrige danskere missede cuttet, som blev +1. Det var Lucas Bjerregaard +2, Nicolai Kristensen +4. Jonathan Gøth-Rasmussen +5 og Alexander George Frances +8.
LETs Lalla Aicha Q-school blev vundet af Daniele Darque fra Ecuador i -24, og hun fik heldigvis 5000 € til sine rejse og opholdsudgifter. Der var kun penge til de fire forreste og altså 0 kr. til Cecilie Finne-Ipsen, der som nr. 8 i 15 fik fuldt kort. Sort til lykke med det!
Sofie Kibsgaard blev nr. 48 i -4 og får et kort af kategori 16, mens de øvrige danskere i finalestævnet, som ikke klarede cuttet, vil få enkelte chancer med deres kategori 19-kort. Det er Cecilie og Amalie Leth-Nissen, Puk Lyng Thomsen og Fie Olsen.