I dag er det både nemt og billigt at komme rundt i Europa i en lejebil og spille golf. Vi guider dig her til nogle af de bedste steder, hvor du kan få luftet køllerne. 

Hvis man har tiden til det og holder af at køre bil, er der ikke noget bedre end at kombinere golf- og bilferier. I bilen er det nemt at transportere sine personlige køller og andet udstyr, og så er det bare lidt sjovere at se Europa gennem et bilvindue end i de højere skylag. Selvom man ikke har bil selv, er det ikke noget, der giver anledning til udfordringer.

I dag kan man via udlejningsportaler som billigerebiludlejning.dk helt enkelt søge blandt de største biludlejningsfirmaer og sammenligne priser, bilmodeller, ekstraudstyr m.m. Der er ingen skjulte skatter eller gebyrer, og ofte inkluderer prisen forsikringer og fri kilometer. Så når man gerne vil besøge nogle af de mange lækre europæiske golfresorter, kan det gøres både billigt og nemt gennem biludlejning. 

Hollands næstældste golfbane

Men hvor ligger så de bedste golfbaner i Europa? Hvis man ikke har så meget tid, findes der en rigtig lækker golfbane ved den hollandske by Utrecht. Utrecht de Pan ligger i utroligt smukke skovomgivelser, der på grund af det nordeuropæiske klima gør sig bedst i de sene forårsmåneder, sommermåneder og det tidlige efterår.

Banen blev etableret tilbage i 1894 og hører til Hollands næstældste golfklub. Banen har lagt huller til Dutch Open tre gange, hvor sidste gang var i 1982. Omgivet af træer som birk, grantræer, eg og valnøddetræer tilbyder den fantastiske drive-huller ved 6., 7. og 10. hul, og terrænet er varieret og udfordrende med flere større og mindre bakker.

Foto: Pixabay

Nummer et på Costa Brava

En af Europas bedste golfbaner – PGA Catalunya Resort – finder man måske ikke så overraskende på Costa Brava omkring 70 kilometer nordøst for Barcelona. Er man frisk på en lidt længere køretur, kan man på en anden biludlejningsportal, biludlejning24.dk, leje bil hjemmefra, eller man kan reservere en bil, der holder klar i Barcelona, hvis man ankommer med fly.

Man kan nemlig søge lejebiler blandt 1.500 biludlejningsfirmaer på mere end 60.000 destinationer i 180 lande, så man er garanteret lave priser på biludlejning. Barcelona og Costa Brava er et vidunderligt sted at spille golf, selv om sommeren når temperaturen i det sydlige dele af Spanien når højder, som de fleste danskere ikke har lyst til at være aktive i.

Pyrenæerne ligger som en skyggende parasol og Middelhavet giver et tiltrængt vindpust, så turen på greenen ikke føles så hård. De lidt køligere forårs- og efterårstemperaturer er helt ideelle at spille golf i, og måske er det derfor, at Costa Brava kan bryste sig af flere af Europas bedste golfbaner. Med en køretur kun 45 minutter fra Barcelona, er det nemt at hente sin lejebil og hurtigt nå frem til det, ferien handler om: At spille golf.

PGA Catalunya Resort åbnede i slutningen af 1998 efter næsten 10 års planlægning og design af the European Tour. De 10 år var tilsyneladende brugt fornuftigt, for allerede i 1999 var banen vært for Gene Sarazen World Open og i 2000 for Spanish Open. Banen er fantastisk designet, og for eksempel kan hvert hul spilles fra fem forskellige tees. Landskabet er også helt fantastisk med både grantræer, frodig vegetation, hede og krat, som omgiver alle huller. 

Foto: Pixabay

Golf i det nordiske

Golfbaner på de britiske øer rangerer ofte højt blandt golfspillere, og også her er det nemt at komme til i en lejet bil fra fx billeje.info. Måske er det de lange traditioner, eller måske er det kuperede terræn og rå natur, som egner sig godt til golf og samtidigt er enormt appellerende at gå rundt i.

Hvad det præcist er, der gør det så skønt at spille golf her, er muligvis en subjektiv vurdering, men i hvert fald findes en af de populære golfbaner, Royal County Down Club, i Newcastle i Nordirland. Den lille og hyggelig by, som huser denne bane, ligger ved foden af Mountains of Mourne og ud til det Irske Hav.

De første ni huller blev etableret af en skotsk skolelærer i 1889, som havde sat sig for at udbrede golfspillet og anlægge baner rundt omkring i Storbritannien. Året efter åbnede banen op for i alt 18 huller. Banen består af sandklitter, hede og tornebuske og særligt omgivelserne ved 4. og 9. hul er internationalt kendt for deres naturskønhed.

Banen tilbyder også udfordringer i form af flere blind drives og bunker med fritvoksende græs, som alt sammen er med til at give banen charme og karakter. 

Golf er i dag så populært et spil, at nye baner hele tiden bliver anlagt. Vi er kommet med tre bud på gode baner, men næsten alle lande i Vesteuropa og efterhånden flere og flere i Østeuropa har utroligt mange gode og dejlige golfbaner, som man kan køre til i en lejet bil. 

Forrige artikelBirdiefesten i Californien
Næste artikelStabile Kjeldsen og tre til LET Q-finale
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.