Jon Rahm gør alt hvad han kan, men ind til videre holder Patrick Cantlay fast i føringen i Tour Championship på East Lake i Georgia.
De to har spillet sig i udbrud hhv. 17 og 16 under par (husk, at Cantley startede i -10, Rahm i -6), med Bryson DeChambeau på tredjepladsen i -11 og Justin Thomas på -10.
Rahm var for anden dag i træk bedste spiller på banen med 65 (-5), men Cantlay er en iskold, kynisk fighter og holdt spanieren stangen ved blot at være ét slag dårligere. Men forspringet skrumper og verdens nummer 1 kan meget vel overhale Cantlay i kampen om de svimlende mange millioner, hvis han fortsætter sit fremragende spil fra de første to dage.
Foto: Getty Images