OPDATERET: Dansk andenplads på Korn Ferry Tour og australier vandt sin første major hos kvinderne
Web.com Tour skiftede i onsdags navn til Korn Ferry Tour, efter rekrutteringsvirksomheden Korn Ferry tegnede en 10-årig sponsoraftale med PGA Tour.
Det første turnering under det nye Tour navn, Wichita Open, måtte afgøres mandag, hvor Bryan Bigley og Henrik Norlander skulle fortsætte det omspil, der sent søndag måtte udsættes på grund af mørke. Inden mørket faldt på var tre spillere, herunder Sebastian Cappelen blevet elimineret på første omspilshul – banens hul 17, der er et par3. Både Cappelen, Kevin Dougherty og Erik Compton lavde pars, mens Bigley og Norlander fik birdies og altså forlængede turneringen med en dag. Det omspil blev på to huller, hvorefter Henrik Norlander kunne løfte trofæet og samtidig vide sig sikker på, at hans arbejdsplads i 2019-20-sæsonen hedder PGA Tour.
Forud var gået en spændende finalerunde, hvor Sebastian Cappelen var bedst af alle i topstriden med -5, og han avancerede fem pladser til den mangedelte førsteplads, som altså blev til en firedelt andenplads. Det giver han 183,75 point til Korn Ferry Tour regnskabet, hvilket ser ud til at bringe ham ind i top10 – ranglisten er endnu ikke opdateret, men kloge mennesker har fortalt os, at Sebastian Cappelen nu er sikker på at slutte blandt de 25, der sikrer sig et PGA Tour kort direkte fra det, som altså nu hedder Korn Ferry Tour. Stort tillykke til Cappelen herfra!
Nerver af stål I
Australske Hannah Green vandt sin første major, da hun på berømte Hazeltine holdt nerverne i ro til sidst og sejrede i KPMG Women’s PGA Championship. En runde i par 72 var lige akkurat nok til at holde Sung Hyun Park fra Korea bag sig, men det holdt hårdt. Green, der førte turneringen fra start til slut, bragte sig på -9 med et smukt birdieputt på 16. men på 18. hul slog hun i greenbunker og skulle op og i for at vinde. Det lykkedes med et fornemt kontrolleret bunkerslag til omkring en meter og et stensikkert putt.
- pladsen blev delt mellem engelske Mel Reid og Nelly Korda fra USA.
Nerver af stål II
På PGA Tour blev det til sejr til Chez Reavie i Travelers Championship. Den 37-årige fra Kansas førte med seks slag inden finalerunden, men netop TPC River Highlands har en historie med vindere, der er kommet bagfra til sidst, og det så længe ud til at Keegan Bradley, der spillede i førerbolden med Reavie skulle gøre det igen. Mens Reavie ikke kunne få sine birdieputts til at falde i, lavede Bradley fire birdies på de første seks huller på bag9, så forspringet blot var ét slag da de to stod på 17. tee. Så viste Reavie at han er en af de mentalt stærkeste spillere på touren. Han lavede birdie, blot dagens anden, og den blev afgørende, for Bradley foldede med en dobbeltbogey, og dermed var forspringet på fire slag hvilket også blev slutfacit. Keegan Bradley måtte tilmed dele andenpladsen med Zach Sucher, som indtil i går havde en delt 35. plads som sit bedste resultat i denne sæson. Nu står han pludselig med en mulighed for at komme med i FedEx Cup slutspillet.
Foto: Getty Images