Da Sebastian Cappelen havde holet fem birdieputts i træk på hullerne 7-11 var han kraftigt i spil til tredjepladsen i The American Express i den californiske ørken.

Desværre var det dagens birdiedosis, selv om endnu flere var ved at falde i, men dels var de en smule for lange, dels virkede det, som om nerver sneg sig ind.

En enkelt bogey ødelagde ikke hans hidtil bedste resultat på PGA. I -19 blev han delt nr. 6 og rykker 101 pladser frem på FedEx Cup til nr. 81. Fornemt og velspillet.

Kampen om sejren syntes afgjort, da Andrew Landry (billedet Getty) lå i -27 med nærmeste konkurrent i -21, men pludselig svigtede nerverne, og han løb ind i flere unødvendige bogeys, fordi det korte spil brød sammen. Imens tangerede Cappelens spillekammerat Abraham Ancer med forrygende spil banerekorden, og kun stort uheld gjorde, at han ikke satte en ny. Han nåede frem til Landry i -24, mens Scottie Scheffler med en eagle på 16 kun var et enkelt slag efter.

Et perfekt udslag på hul 17 par-3 satte en givet birdie op til Landry, som dermed startede sidste hul med en viden om, at par ville sikre ham sejren.

Heldigvis blev der heller ikke brug for at chippe på 18, da han med et langt andetslag satte en sidste sikker birdie op og blev en fortjent vinder:

1. Andrew Landry, USA -16. 2. Abraham Ancer, Mexico 24. 3. Scottie Scheffler, USA -23. 4. Bud Cauley, USA og Sepp Straka, Østrig -20. 6. Sebastian Cappelen, Sam Burns, USA og Tom Hoge, USA.

Kuchar vandt i Singapore

Matt Kuchar blev en sikker vinder af MSBC Singapore Open i -18 foran Justin Rose -15 og Jazz Janewattananond -14.

LPGA-drama

I LPGAs Tournament of Champions sluttede Gaby Lopez, Mexico, Nasa Hataoka, Japan og Inbee Park, Sydkorea ligger i -13, efter at den mexicanske pige på 18 med birdie havde tilsluttet sig Hataoka og Park.

Omspillet er afbrud pga. mørke efter fem huller. Park blev elimineret på andet, men de to andre har spillet 18. hul i par 3 fem gange i træk.

Forrige artikelLee Westwood sejrede i Abu Dhabi
Næste artikelOverskud og forventning om vækst hos Lübker Golf Klub
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.