En birdie på 17. hul skulle vise sig at blive vital for Sebastian Cappelen, som dermed kom 1 under par for både 2. runde og for turneringen totalt, og dermed lige akkurat klarede cuttet i PGA Tourens Mayakoba Golf Classic i Playa del Carmen i Mexico.

Dermed har danskeren klaret cuttet i fem af sine første seks turneringer, og kan indlede missionen om at få en bedre placering end sin hidtil bedste placering, som er en 35. plads.

Et par ganske prominente navne havde ikke samme held eller dygtighed som danskeren i den regnvejrsforsinkede Mexicanske turnering. Tony Finau, Jason Day, et par af sæsonens vindere hidtil: Sebastian Munoz og Joaquin Niemann, norske Viktor Hovland og spillere som Keegan Bradley og Aaron Wise er færdige. I toppen har Harris English i -13 et slag til Vaughn Taylor og yderligere et til forrige uges vinder Brendan Todd.

Søndag sendes spillerne ud i tre-bolde og man vil forsøge at få gennemført både tredje runde og så meget af fjerde runde som muligt, men overhængende risiko for, at man må afslutte med de resterende huller mandag.

Foto: Getty Images.

Forrige artikelJB Hansen nr. 6 og Benjamin Poke i delt føring
Næste artikelStensballegaard Golfklub udnytter efterårsvejret.
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.