DP World Tour har i dag offentliggjort sæsonprogrammet for 2023-sæsonen.
Det bliver en sæson, der byder på 29 turneringer i 18 forskellige lande. Blandt dem er igen Danmark, og det bliver på Royal Golf Club i København fra 25.-28. maj.
Se hele turneringsplanen her.
Royal Golf har tidligere været vært for Challenge Tour. Det var tilbage i 2015, hvor der også blev spillet i maj måned. Dengang var Royal Golf trådt til med kort varsel. Det er ikke tilfældet denne gang.
Royal Golf var en voldsom test for spillerne dengang, hvor det bestemt ikke var ‘lunt og dejligt, dansk forårsvejr’ og hvor vinderscoren var +1, og hvor vinderen, Max Orrin, efterfølgende meget diplomatisk kaldte banen for ‘borderline difficult’.
Et stort kontingent af danske Challenge Tour-medlemmer samt forventet en stor håndfuld på sponsor invitation kommer til at deltage. Blandt dem, Nicolai Kristensen (billedet), som til dagligt træner i og er medlem af Royal Golf Club.
Sæsonen indledes med fire turneringer i Sydafrika i samarbejde med Sunshine Tour med Bain’s Whisky Cape Town Open fra 2.-5. februar. Og den afsluttes med Rolex Challenge Tour Grand Final på Alcanada på Mallorca fra 2.-5. november.