Chefgreenkeeper Per Christensen, Fredensborg Golf Club, er en af Danmarks mest erfarne og anerkendte greenkeepere, og vurderer sin bane med en golfspillers sans for kvalitet.
Per Christensen er en habil golfer og spiller hver onsdag en runde på sin egen bane i Fredensborg:
”Det er sundt at gå den samme vej som spillerne, hvor jeg ser banen på en helt anden måde end fra en arbejdsvogn. Det er også en fordel selv at spille golf. Jeg ville nødig være greenkeeper uden selv at have spillet golf,” siger chef greenkeeper Per Christensen, der som junior spillede i Hcp. 2 og var på Hillerøds 1. divisionshold i 4 år. Og hele 7 gange Danmarksmester for greenkeepere samt deltaget både ved EM og VM for greenkeepere.
Per Christensen har desuden siddet i bestyrelsen i Danish Greenkeepers Association i 16 år, og var med til at starte greenkeeper-uddannelsen.
Per Christensen har været i FGC siden februar 1998, og forinden var han greenkeeper assistent i Hillerød Golf Klub i 12 år. Han er uddannet bygnings- og landbrugssmed og har tilegnet sig en stor og bred viden inden alle facetter af greenkeeping, bl.a. gennem en række kurser udlandet.
Vedligeholder 60 hektar
De 6 fuldtidsansatte greenkeepere og én elev har hver dag en stor udfordring med at gøre 60 hektar baneanlæg (svarende til 75 fodboldbaner) spilleklar. Greens klippet 6-7 gange om ugen med en klippehøjde på 4,5-6,5 mm (og rulles 2-3 gange) og hullet flyttes 4-5 gange om ugen. Greens bliver topdresset 1 gang om måneden for at holde dem jævne og forebygge, at der ikke klippes for tæt på kronen/hjerteskuddet.
For at give luft til planterne, prikles der med 10 mm massive spyd 3-4 gange om året, og hvert efterår prikles med hule spyd i 10-12 cm dybde, og der eftersås med rødsvingel græs. Forgreens og tee-stederne klippes 3 gange om ugen, og fairways klippes 2-3 gange om ugen og resten af banen 1 gang om ugen.
Samlet klippes der hver uge 64 hektar græs. Endelig rives bunkers 2 gange om ugen. Herudover er der mange andre opgaver med at vedligeholde drænrør, vandingsanlæg, skovveje og stier, olieskift, slibning og reparation af maskinparken, plante træer, oprense åer m.m.
”Vi har haft nogle hårde år rent økonomisk, og det gik ud over vedligeholdelsen, men efter perioden med Corona, hvor vi fik en stor tilgang af medlemmer, blev økonomien væsentlig forbedret, og det kom især os til gode. Jeg er meget tilfreds med, at man har valgt at prioritere golfbanen og vedligeholdelsen af den,” siger chef greenkeeper Per Christensen Fredensborg Golf Club.
”Vi bliver vurderet hver dag og folk forventer at tingene er i orden, og det skal helst være perfekt,” fortsætter han.
Har de danske golfbaner generelt det antal greenkeepere og medhjælpere, der er behov for?
”Nej! Der er mange små klubber med omkring 500 medlemmer, og de kan ikke have den økonomi, som der i virkeligheden er brug for til vedligeholdelse. Det burde være dyrere at spille golf. Men det handler også om forholdene. For eksempel kan man have mosejord, der giver en kraftig vækst og derfor kræver mere græsslåning, eller man kan have en næringsfattig vækst og rødsvingel som tilsammen betyder, at græsset gror langsommere.”
Hvor er det man typisk må slække, hvis der ikke er penge nok til greenkeeping?
”Det går ud over de vedligeholdelsesopgaver, som tager tid og som koster. Det er opgaver som eftersåning, topdressing og vertikalskæring. Hvis man undlader det, vil det hurtigt gå ned ad bakke og spillerne vil få en kvalitetsmæssig ringere bane, ” siger Per Christensen.
Har skiftet græssort på green
Fredensborg Golf Club var en af de første klubber herhjemme som arbejdede med at pleje banen på en mere miljøvenlig måde, hvilket bl.a. indebar et mindre forbrug af pesticider. Klubben modtog Fredensborg-Humlebæk kommunes miljøpris i 2000 og er fortsat blandt de førende danske klubber, hvad angår miljø- og banepleje.
Over en tyveårig periode har FGC udskiftet græsset på greens. Oprindeligt var greens tilsået med krybende hvene, men langsomt er greens blevet tilsået med rødsvingel og det betyder mindre gødning og vand, og dermed færre sygdomme. Desuden kan rødsvingel holde samme hastighed på bolden ved en højere klippehøjde sammenlignet med andre græssorter. Det er naturligvis en fordel.
Klubbens 7 greenkeepere får også hjælp fra en moderne og relativ stor maskinpark, og chefgreenkeeperen glæder sig over, at tiden kan bruges ude på banen fremfor at bruge en masse mandetimer på at reparere gamle og slidte maskiner, der i øvrigt ikke kører ret langt på literen.
Hvad er udfordringer hos greenkeeperne, når bekæmpelsesmidlerne til ukrudt og insekter stort set bliver udfaset?
”Det er vanskeligt at vedligeholde med de restriktioner der er i dag, og det kan betyde at der kan komme et alvorligt sygdomsangreb, som vi ikke kan slå ned. Vi sprøjter greens for at modstå svampeangreb og på fairways og semirough bruger vi lidt pesticider til at holde ukrudt væk. Vi gøder lidt på greens, men ikke så meget, fordi gødning betyder jo, at der kommer endnu mere vækst i græsset og vi skal slå endnu mere græs, så det gælder om at finde balancen,” siger Per Christensen, som trods alt kan udforme en vedligeholdelsesplan og opretholde en banekvalitet, der holder sig indenfor grænseværdierne for brug af sprøjtemidler.
