Så er FedEx-slutspillet i gang, og med bare to slag mellem de 11 forreste er jævnbyrdigheden kolossal, og stillingen omkring nr. 50 skifter hele tiden.
Chris Kirk (billedet/Getty) kom bedst fra start og fører i -6 foran Taylor Pendrith, Matthieu Pavon og Hideki Matsuyama -5 og i -4 Justin Rose, Ben Griffin, Tommy Fleetwood, Denny McCarthy og ikke mindst Scottie Scheffler og Xander Schauffele, der gik sammen og fortsat står som nr. 1 og 2 på den virtuelle ranking efter første runde.
50 skal videre til BMW Championship, og Adam Scott, der ligger nr. 43 i par er nu virtuelt nr. 50, mens Tom Kim som nr. 58 i +1 står til at falde fra nr. 43 til nr. 51. Alex Norén er nr. 68 i +3 og nr. 49 virtuelt, mens Viktor Hovland ligger nr. 43, og bliver han der, kommer han ikke videre. Han står netop nu virtuelt som nr. 63.
At være nr. 43 i par viser, at stort set alle endnu kan klare sig ind i top-50 med tre gode runder. Der er intet cut i turneringen, der har 70 deltagere.