Det blev til den niende danske sejr i 13 turneringer i denne sæson på Nordic Golf League, hvor den danske dominans nærmets er uhørt.

Sejren i Unicef Championship på Lübker Golf Resort gik til Korsørs Christian Jacobsen, der vandt sin første sejr som professioenl. Der skulle dog stort drama til at det kom så langt.

Inden sidste hul lå det nemlig svensk sejr til Viktor Edin, der lå i -10, mens Christian Jacobsen var i klubhuset i -9, samme score havde Jeppe Kristian Andersen, som gik i førerbolden med Edin.

Edin lavede alverdens ulykker og endte med en dobbeltbogey, som sendte ham ned på delt tredjeplads. Jeppe Kristian Andersen kunne kun levere en par på det afsluttende par5-hul og dermed skulle de to danskere i omspil.

Her drivede Jeppe Kristian i vandet, mens Jacobsen flirtede med out. Til sidst kunne Christian Jacobsen relativt stressfrit to-putte for en par og sejren.

Charlie Lindh delte tredjepladsen med uheldig Edin, mens Christoffer Bring, Frederik Tøttenborg og svenske Rasmus Holmberg delte femtepladsen.

På Road to Europe fører Sebastian friedrichsen foran svenske Simon Forsström og Jeppe Kristian Andersen, men blot 748 € skiller de tre.

Foto: ECCO Tour

Forrige artikelNanna og Emily skidt fra start
Næste artikelDP World Tour sanktionerer LIV-spillere
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.