Mandag satte Lauren Olivares Léon rekord i amerikansk collegegolf med en runde i 60 slag. Det viste sig dog ikke at være nok til at vinde Cougar Classic i South Carolina. Savannah Grewal fra Clemson og verdens nummer 1, svenske Ingrid Lindblad fra LSU, nåede nemlig begge -16 i turneringen og delte førstepladsen (der er i hvert fald ingen oplysninger om omspil) foran Olivares.

Danske Natacha Høst Husted (billedet) fik en flot ottendeplads i turneringen, der var sæsonens første. Hun repræsenterer universitet Ole Miss, og de vandt holdkonkurrencen.

Landsholdspilleren Oliva Grønborg, som har skiftet universitet i Florida, fra Nova Southeastern til Miami, sluttede på en delt 20. plads, som sit holds bedste.

Foto: Jesper Vinzents

Forrige artikelTv-optakt: Hele Team Europe på Wentworth
Næste artikelDanskerne dominer på Nordic League i Køge
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.