Placeret i den midtsjællandske natur med skøn udsigt til skove og søer, byder Comwell Sorø velkommen på et moderne krohotel under Danmarks største stråtag. Ønsker man at udforske golfbanerne i dette område, kan et ophold varmt anbefales især til det modne publikum.
Oplev Midtsjællands natur og områdets golfbaner
Midtsjælland er et særdeles smukt og naturrigt område, som også tilbyder spændende golfbaner. Det er derfor oplagt at tage tid ud af kalenderen til afslapning og forkælelse, og booste batterierne med et lækkert ophold på Comwell Sorø kombineret med et slag golf på egnens baner.
Comwell Sorø er muligvis områdets mest attraktive overnatningssted. Her finder man en helt særlig ro, som man allerede mærker, når man kører ind mod hotellet. Der er en fantastisk udsigt til de omkringliggende skove og søer, og den hyggelige og unikke atmosfære starter allerede når man ser hotellets flotte bygning og det enormt smukke stråtag, der faktisk er Danmarks største.
Hvad enten man skal holde møde, fejre en særlig begivenhed eller skal på weekendophold og spille golf, er stedet fyldt med oplevelser og attraktioner. Eksempelvis er der mange spændende seværdigheder og aktiviteter tæt på hotellet fx den historiske Sorø by, der byder på mange kulturhistoriske oplevelser. Du kan blandt andet også opleve: Sejltur på Sorø Sø, Sorø Akademi, Sorø Klosterkirke, Sorø Kunstmuseum, Gavnø Slot, Stevns Klint og Skovtårnet.
Indretning inspireret af engelsk landlighed
Hotellet har 93 velindrettede værelser fordelt på fem forskellige kategorier; standard enkelt, standard double, standard triple, superior og suite. Stilen er inspireret af engelsk landlighed, hvilket matcher de omgivelser hotellet er placeret i.
Når man har installeret sig på værelset og pakket kufferten ud, kan man med fordel nyde hotellets faciliteter – alt lige fra at nyde solen i hyggekrogen ved indgangen, gå eller løbe en tur i den pragtfulde natur, leje cykler, spille dart, bordfodbold, billard, kongespil eller bordtennis, låne brætspil – eller såmænd bare nyde en rolig kop kaffe på den store solrige terrasse med udsigt over hotellets egen vinmark.
Er man interesseret i at anvende hotellet til konferencer eller andre forretningsrelaterede aktiviteter, tilbyder Comwell Sorø 13 møde- og konferencelokaler, med plads helt op til 250 personer. Personalet har stor erfaring med at facilitere firmaevents på en professionel måde. Og som noget ret enestående kan man faktisk leje hele hotellet inkl. værelser til større events. Hvorfor ikke holde firmafest i vinmarken?
Smag kokkens kærlighed til mad på Restaurant Solaris og oplev den fantastiske vinmark
På Comwell Sorø nyder man sin mad i Restaurant Solaris, der er opkaldt efter den drue, som dyrkes på vinmarken lige udenfor. Restauranten er indrettet i bistro-stil med en rå og afslappet atmosfære samt hyggelig belysning. Under måltidet har man en fantastisk udsigt over Sorø by, Pedersborg sø og ikke mindst den smukke vinmark, hvor druen Solaris dyrkes – den smager i øvrigt rigtig godt skal vi hilse og sige.
Menuen skifter løbende i forhold til de skiftende årstider og kokkenes inspiration. Alt er tilberedt på sæsonens friske råvarer og udstråler kokkenes kærlighed til mad, der hele tiden har fokus på den gode smag, økologi og den gode drue. På Restaurant Solaris præsenteres en lang række spændende vine, og vintjeneren hjælper gerne med valget af perfekte vine fra kælderkortet og andre drikkevarer, som vil komplimentere og højne den kulinariske oplevelse.
I forlængelse af Restaurant Solaris finder man den hyggelige bar, der er et naturligt samlingspunkt – uanset om man er her for at overnatte eller til et møde. Her er altid liv og aktivitet, og man kan gå på opdagelse i den store cocktailmenu eller de spændende udvalg af gin eller nyde et godt glas vin eller en kop kaffe.
Comwell Sorø ligger ikke kun centralt i forhold til by, bøhland og bro. Det er også i kort køreafstand til de nærmeste golfbaner fx Sorø Golfklub (10 min. kørsel), Trelleborg Golfklub Slagelse (11 min. kørsel), Korsør Golf Klub (23 min. kørsel), Midtsjællands Golfklub (25 min. kørsel) og Næstved Golfklub (33 min. kørsel).
Velkommen til Comwell Sorø.
Golfbladet.com var inviteret af Comwell Sorø.
Comwell Sorø har ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.