Vi er pakket ind i luksus på Costa Navarino. Bor på Westin hotel med vores helt egen pool, får en topklasse betjening og spiller to fænomenale golfbaner.
Vi kører ad en smal vej på det yderste af Peloponnes ud mod det Joniske Hav på vej mod Costa Navarino. Det ene skarpe sving afløser det næste og bilens lygter må hele tiden kæmpe med at finde vejen. Langt fra alfavej dukker resortet op, man tænker næsten ikke det er muligt på sådan et øde sted at placere et resort.
Det græske svar på Mærsk, skibsrederen Vassilis Constantakopoulos havde en drøm om at vende tilbage til sin fødeegn og bygge et ferieresort. Han ønskede ikke færre end 2.500 hektar langs kysten til sit resort, så det tog sin tid at overtage de omkring 1.600 små landbrug, før hans drømmeprojekt kunne blive realiseret. Der skulle endvidere flyttes 16.000 oliventræer, som ifølge græsk lov ikke må fældes, og træerne blev derfor genplaceret og vokser nu smukt langs de to golfbaner.
Hele 1.000 hektarer lægger beslag på to 5-stjernede hoteller, Westin og Romanos, lejligheder, private huse, et lille bycentrum med pladser, butikker og restauranter, et 5.000 m2 stort spaområde samt pools, tennisbaner og en idrætshal.
Vi tjekker ind på Westin kl. ca. 00:30 og på trods af det fremskredne tidspunkt bliver vi tilbudt en kold anretning, og den bliver serveret i juniorsuiten et halv time senere. Westin fortjener alle 5. stjerner.
De næste par dage skal vi spille begge baner. Dunes Course som er designet af Bernhard Langer og Bay Course, designet af Robert Trent Jones Jr.
Dunes Course ligger et par hundrede meter fra receptionen på Westin, og det er jo bare at gå dertil, men vi vælger i stedet at lade os transportere i buggy til klubhuset på Dunes – der er en chauffør klar til at køre lige så snart du stiger uden for hotellet. Og skal man spille Bay Course er logistikken den samme. En buggy-transport til Dunes klubhus og derfra videre transport i bus, ca. 10 km til Bay Course.
Der er styr på tingene og indskrivningen går i ekspres fart, når man skal spille golf på Costa Navarino. I højsæsonen kan det anbefales at booke tee time. Vi besøger Costa Navarino midt i marts og der er pres på begge baner, Dunes Course og Bay Course.
Dunes Course dufter af lavendel
Dunes Course tilføjer en smuk perle til det noget begrænsede græske golflandkort. Der er blot syv eller otte golfbaner i hele landet, og det skal der laves om på, hvis det står til den hovedrige ejer af Costa Navarino Vassilis Constantakopoulos, som har tjent formuer på shippingvirksomhed. Der er planer om at bygge yderligere to 18. hullers golfbaner ved Costa Navarino, og det første spadestik er efter sigende ikke så langt væk. Meningen er at de nye golfbaner skal stå klar i 2020. Så med rette er Costa Navarino ved at udvikle sig til en golfdestination, og når flyselskabet Aegean fra efteråret åbner en direkte rute mellem København og Kalamata, som ligger ca. en time i bil herfra, bliver det både hurtigt og bekvemt at komme til Costa Navarino.
Navnet Dunes Course er lidt misvisende for banen ligger i et umanerligt smukt parklignede landskab med oliventræer, cypresser og blomstrende buske i gule og i blå farver. Foråret er kommet til Grækenland, dagtemperaturen sniger sig op på 18 grader, og solen varmer ekstra, så det går fint at spille i shorts og T-shirt.
Dunes Course kan beskrives som en kuperet parkbane. Den er plastret til med bunkers, og sine steder er fairways smal, hvilket giver udfordringer i den svære ende. Læg dertil de lynhurtige og kuperede greens – ja, selv klubbens pro Yiannis Tsioukanis må kæmpe ekstra for sine pars.
Bay Course spiller tæt på vandet
Bay Course er designet af Robert Tent Jones Jr. Det ses især på antallet af bunkers – dog færre bunkers end på Dunes, og her er bunkerkanterne formet med krumninger som en Alto vase. Men den er også faretruende og venter på din bold. Robert Tent Jones Jr. er også kendt for at forhindringerne på banens skal være klart for enhver, altså ikke noget med at bliver overrasket af en hazard, man ikke kan se. Og, banen spiller da også helt fair.
Alligevel virker banen lidt intimiderende, da vi skal slår ud på første tee med starterens faste og undersøgende blik på vores sving. Vi skal spille langs med en sø, der går dogleg, og søen er i øvrigt eneste af sin slags der er i spil på Bay Course. Derimod kommer vi i vandet i åen, der snor sig på hul 9 og hul 10.
Til forskel fra Dunes Course er der rigelig plads på Bay Course. Man skal virkelig have en skidt dag for at undgå at ramme fairway fra tee, det betyder dog ikke at man kan undgå sandet i en af de mange fairway-bunkers. Vi fornemmer hurtigt et layout, der ud over rigelig plads også er gavmild, når det kommer til antallet af blinde huller. Vi kan nemlig på stort set alle huller se, hvor vi skal lande bolden.
Banen spiller i hvad der oprindelig var en olivenlund, og heldigvis har Bernhard Langer ladet mange af de gamle oliventræer indgå som baneelement, træer som igennem flere hundrede år har leveret den olie, som egnen lever af at eksportere til hele verden, og som måske ikke findes bedre nogen steder.
Velouragtige fairways
Bay Course har blærerøvskvalitet hele vejen. Man vil huske banen for de velouragtige fairways, besøgene i bunkers, hurtigheden på greens og ikke mindst den smukke udsigt til det Joniske Hav. Havudsigten følger os allerede fra green på 1. hul, og på 2. hul og igen på hul 4. og hul 7., hvor vi spiller langs med vandet og kan se byen Pylos længere nede af kysten. Men den mest spektakulære havudsigt er helt givet fra hullerne på bagi, der ligger højt i terrænet.
Hvis man skal fremhæve et hul i rækken af sindsoprivende golfhuller, så må det være hul 11, hvis tee sted ligger på banens højeste punkt. Dette par3-hul er ikke alene smukt men også ganske udfordrende med tre bunkers foran green, og når antallet af højdemeter til green skal vurderes. Bagni er rigt kuperet. Mange af hullerne spiller enten ned direkte mod havet eller den modsatte vej og op ad. Det kan anbefales at køre i buggy, især hvis man spiller midt på sommeren. Og gør man det bliver ligger der en ekstra flaske vand per mand i buggyens kølerum.
