For 50 år siden var Doug Sanders den mest ynkede spiller – selv om han var en beundret playboy. Tony Jacklin vandt sin karrieres flotteste sejr, Dave Stockton berøvede Arnold Palmer den majorsejr, som Arnie aldrig fik, og der var omspil på Augusta National
I dag er Doug Sanders 86 år og hævder, at han har haft et lykkeligt liv. Det har han formentlig også – succesfuldt i sejre, indtjening og glamour. Han hævder også, at han er rollemodellen til hovedpersonen i Dan Jenkins’ bog ’Dead Solid Perfect’ – en pro, der er meget selvglad og ikke specielt tiltalende. Sikkert er det, at han i sin ungdom klædte sig flamboyant og blev regnet som en førende playboy.
Da han blev 50, blev han Årets Rookie på Champions Tour og vandt året efter pengelisten. Hvorfor skulle han ikke have haft et lykkeligt liv?
Det ømme punkt
Der er i hvert fald et enkelt meget ømt punkt, som i år fylder 50 år: The Open 1970.
Han havde allerede tre andenpladser i majors: US PGA 1959, US Open 1961 og The Open 1966. Han havde også spillet Ryder Cup 1967, og allerede som amatør havde han – som den eneste amatør endnu i dag – vundet Canadian Open 1956.
På selveste Old Course duellerede han i sidste runde med Jack Nicklaus, der tilsyneladende forspildte sin chance, da han missede et ret oplagt putt på 17.
På 18 skulle Sanders ’bare’ have par for at vinde efter at have præsteret et blændende bunkerslag på 17, og efter første slag havde han fra 70 m tre slag til at komme ind og i. BBCs kommentator fyrede op under situationen:
– Han skal – bare – spille det sidste hul i par for at opfylde et langt livs vigtigste ambition, og dette er den letteste firer i verden!
Andet slag blev for upræcist, men han skulle stadig blot ind og i for at sejre. Det første putt løb til 90 cm, og efter en evighed af læsning, forberedelse, afbrud og genoptagelse af rutiner puttede han endelig – og missede.
Kopiputt
Omspil over 18 huller dagen efter, og skæbnen ville, at til slut havde Nicklaus præcis samme putt for sejren som Sanders dagen forinden. Bortset fra, at det var 2 meter langt – og at han holede det.
Selv om hans kælenavn var ’fairwayens fasan’, havde han alles medfølelse.
Han vandt 20 gange på PGA Tour og sluttede faktisk 1970 med at vinde Bahama Islands Open, men hvad ville han ikke have byttet for, at det putt på St, Andrews var faldet i?
Omspil i Masters
Billy Casper og Gene Littler sluttede begge i -9 i Masters, årets første major. Casper har også haft et lykkeligt liv. Han havde et lykkeligt ægteskab, fra han giftede sig med Shirley i 1952 og til sin død i 2015, 11 børn rigere, og til forskel fra Sanders vandt han tre majors.
I 1970 overlevede han en dobbeltbogey på 8 og bogey på første hul i Amen Corner. Omspillet med Littler vandt han med 69 slag mod 74.
Casper var to år ældre end Sanders, og da han nåede en moden alder, blev han ofte spurgt, om han ikke ville pensionere sig selv. Svaret var hver gang det samme:
– Hvorfor? Jeg lever af at fiske og spille golf!
