Det føles urimeligt kun at have tabt til guldvinderne fra Tyskland og alligevel blot blive nr. 5 i EM for piger. Sådan er det imidlertid for danskerne, der i Slovakiet forsøgte at forsvare guldmedaljerne fra sidste år.
I kvartfinalen løb de ind i Tyskland, som i dag besejrede Sverige 2½-½ i finalen, og derefter kunne titelforsvarerne ikke blive bedre end nr. 5 – men det blev de så også.
I kampen om 5. pladsen blev Rusland besejret 2½-½, efter at det havde set mindre opmuntrende ud tidligt i kampen. Da var den danske foursome. Emma Bunch/ Christina Thouber, ned med et par stykker, men de kom flot igen og vandt til slut 1-0.
De to søstre Leth-Nissen lå også længe lige, men til slu vandt Amalie (billedet) 2&1, hvorefter Cecilie kunne være tilfreds med at halvere.
Det er svært at kritisere holdet, hvis eneste rigtige fejl formentlig var at blive nr. 7 i slagspilskvalifikationen, så de skulle møde Tyskland.
Bronzen gik til Holland med 2-1 over Schweiz, og i kampen om syvendepladsen besejrede Frankrig Slovakiet 2-1