Sikke en flot afslutning på Europa touren, ikke mindst set med danske øjne. Og mens vi venter på den nye sæson, reinkarneret som DP World Tour, og det er for mørkt til at spille golf, kan vi jo analysere lidt på den endelige rangliste.
Det er tankevækkende, hvor godt Danmark var repræsenteret i toppen af listen på Race to Dubai. Højgaard-brødrene, Jeff Winter og Joakim B. Hansen spillede alle med i sæsonafslutningen – og var på skift med helt fremme. Nicolai sluttede øverst af de fire på en fornem 4. plads.
Der var 53 spillere med fra start i Dubai. Af de 53 kom 15 spillere fra ikke Europæiske lande (USA 7, Japan 1, Mexico 1, Australien 3, Sydafrika 3). Tilbage er 38 spillere fra Europæiske lande, der har Europa Touren som deres primære tour. Nogle af de europæiske spillere har deres daglige gang på den amerikanske tour, men det ændrer ikke på den statistiske pointe.
Kun ét land overgik Danmark i faktiske antal spillere, der var med i Dubai, nemlig England. Der var 11 engelske spillere med, Danmark havde fire, Skotland tre, Spanien tre, og så var det ellers en eller to fra de resterende lande.
Ser vi på antal spillere i forhold til indbyggertal, bliver det endnu mere interessant. Danmark har (ca.) én repræsentant pr. 1.45 mio. indbyggere, Skotland én pr. 1.8 mio., England én pr. 5 mio., og Spanien én pr. 15.5 mio. (det skal retfærdigvis siges, at Jon Rahm kunne have været med i Dubai, hvilket ville have bragt ratioen ned på 1 til 11.75 mio.). I bunden ligger Tyskland med én spiller pr. 40 mio. indbyggere!
Det er da tankevækkende. At Danmark i den grad kan give alle andre europæiske lande baghjul i sådan et regnskab. Nærmeste forfølger er Skotland – Home of golf – hvor man har 560 golfbaner til 5.4 millioner indbyggere, i Danmark har vi ca. 180. Men de fleste af dem er tilgængelige for penge, juniorvenlige og, selvom det er svinekoldt, spilbare det meste af året.
Og så må man give Thomas Bjørn ret, når han tidligere på måneden på Twitter tilskriver de danske trænere en stor del af æren for den aktuelle danske succes, og ikke mindst DGU, der på baggrund af beskedne midler formår at understøtte en unikt talentudviklingsarbejde.
Det er flot!
