Landsholdsspiller og dansk mester Hamish Brown fra Aalborg Golf Klub fører GolfStar Winter Series II på spanske Emporda, som tæller til Nordic League ranglisten.
Med en runde i 65 slag spillede han sig på 10 under par efter to runder, og fører med ét slag til to spillere. Også Christoffer Bring (-7), Frederik Birkelund (-6) og sidste uges vinder, John Axelsen (-4) er i Top10.
Yderligere otte danskere klarede cuttet. Finalerunden spilles torsdag.