Landsholdsspillerne Olivia Grønborg og Jens Kristian Thysted spillede onsdag tredje runde af Junior Orange Bowl på Biltmore Golf Course i Miami i Florida, og oplevede begge markant spillemæssig fremgang.
Begge gik deres bedste runde denne uge med 72’ere, og selvom det ikke rykkede meget i den samlede stilling, hvor Olivia er nummer 16 og Jens nummer 31, og dermed ligger solidt placeret midt i hhv. pige- og drengefeltet, så var fremgangen i spillet til at tage at føle på.
Opvarmningen blev ellers gjort en smule besværlig af et voldsomt regnskyl – og når det regner i Florida i januar så regner det seriøst! Men det er måske vejr, der passede danskerne godt.
Torsdag spilles sidste runde og så vender de to unge landsholdsspillere snuderne hjemad til den danske vinter og mere teknisk træning.
Foto: Junior Orange Bowl