Efter at regnen havde umuliggjort at spille anden runde fredag, blev tredje runde af BMW Australien PGA Championship afviklet i strålende solskin. Desværre blev det en skidt dansk dag, hvor tre af de fire danske spillere sluttede under cuttet, som blev -2. Det var 85. Jonathan Gøth-Rasmussen og Alexander George Frances samt 139 Jacob Skov Olesen +6.

Kun Rasmus Neergaard-Petersen får weekenden med, men han ligger til gengæld i -5 som en nydelig nr. 17 i -5. Han lå i +1 for 11 huller, men scorede så tre birdies på fire huller og sluttede runden i -2.

I toppen finder vi Cam Smith og Elvis Smylie, begge Australien i -10 foran landsmanden Marc Leishman -9 og David Micheluzzi, Australien samt Aldria Potpieter, Sydafrika -5. Sydafrikaneren spillede for-9 i -6 og var en overgang i spidsen for turneringen, men på ba-9 fik han to bogeys.

I CME Tour Group Championship i Naples, Florida flokkes sæsonens bedste i toppen, der ser således ud: 1. Angel Yin, USA (billedet/ Getty) -10. 2. Hye-Jin Choi og Narin An, begge Sydkorea -8. 4. Nelly Korda, USA, Jeeno Thitikul, Thailand, Akaya Furue, Japan, Ruoning Yin, Kina og Amy Yang, Sydkorea -6.

Nanna Koerstz Madsen gik anden runde i -1 og ligger nr. 14 i -4.

Forrige artikelSå regnede golfen væk i Australien – Nanna Koerstz Madsen nr. 17 i Florida
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.