På anden dag af Mexico Open at VidanteWorld viste danskerne, at første dag var noget af en fejltagelse. Nicolai Højgaard gik i -5, Rasmus Højgaard, Niklas Nørgaard og Thorbjørn Olesen i -4. Dermed klarede alle fire cuttet: 18. Nicolai Højgaard -7. 29. Rasmus Højgaard -6. 40. Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard -5

To bogeys i træk sendte Nørgaard under cutgrænsen, men han kom tilbage med birdie-eagle på de følgende huller og sluttede med en par

Aldrich Potgieter, Sydafrika (billedet/ Getty) fører i -16 efter en runde i -10 med ti birdies og otte pars. Stephan Jaeger, Tyskland er nr. 2 i -12.

I Magical Kenya Open blev det kun til to klarede danske cuts. Jacob Skov Olesen er nr. 5 i -7, mens Jeff Winther er nr. 36 i -2. Turneringen er slut for Alexander George Frances +1, Hamish Brown +3, Lucas Bjerregaard +4 og Nicolai Kristensen +8.

Turneringen føres af John Parry, England -14 foran Benjamin Hebert, Frankrig-13 og Jayden Shaper, Sydafrika -9.

På Sunshine Ladies Tour spillede Sofie Kibsgaard anden runde i -4 og avancerede til 11. pladsen i -2. Lucie Malchirand, Frankrig er i -12 fem slag foran Nobuhle Dlamini, Zambia.

Forrige artikelGOLFBLADET på messe
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.